Derfor bør du ikke skrive skødet selv

By:
Dette indlæg er finansieret indlæg og indeholder promoverede hjemmesidehenvisninger.

Når drømmehjemmet er fundet, købskontrakten underskrevet og handlen er i hus, så mangler der kun at blive skrevet skøde, så ejendommen officielt kan skifte ejer. Og med alle de penge man netop har brugt på at købe et nyt hjem, så kan det være fristende at spare et par tusinde på at skrive skødet selv. 

Som udgangspunkt er der ikke noget, der forhindrer dig i at udfærdige skødet selv, men du skal være opmærksom på, at små fejl kan få store konsekvenser, fortæller eBoligadvokat, der har set flere eksempler på sager, hvor køber er endt med at betale alt for meget i tinglysningsafgift, fordi skødet ikke var udfyldt korrekt.

Vi har spurgt eBoligadvokat, om det er muligt at udfærdige et skøde uden fejl, hvis man er privatperson – og hvad man i givet fald skal være opmærksom på.

Ejerandele skal registreres korrekt

“Når du udarbejder et skøde, så er det vigtigt, at ejerandelene er udfyldt korrekt, og det er her, jeg ser de fleste fejl,” forklarer boligadvokat Javed Aslam og fortsætter: “Hvis registreringen sker forkert, så skal man ind og rette fejlen efterfølgende, og det betyder, at man skal betale endnu en afgift til staten.”

Det samme gælder med alle andre oplysninger i skødet, fortæller eBoligadvokat, og fordi Den Digitale Tinglysning ikke er udarbejdet med brugervenlighed for øje, så kan det være svært at udfylde skødet korrekt. Medmindre man er trænet i det, selvfølgelig.

Skødet skal tinglyses hurtigst muligt

Det kan godt være, at du tænker, at det med skødet lige kan vente et par dage – bare lige til weekenden hvor du har lidt mere fri. Men det er en dum idé, forklarer boligadvokaten: “Skødet skal altid tinglyses hurtigst muligt, fordi det er først, når tinglysningen har fundet sted, at ejendommen officielt er overdraget til køber. Indtil da har sælgers eventuelle kreditorer mulighed for at gøre udlæg i ejendommen.”

Samtidig kan banken og kreditforeningen ikke tinglyse dine lån, før skødet er tinglyst og ejerskabet officielt er dit.

Frigiv ikke købesummen for tidligt

Sidst men ikke mindst skal du være opmærksom på, at du ikke frigiver købesummen for tidligt. Eventuelle restanmærkninger i skødet vedr. sælgers gamle lån skal slettes, inden købesummen frigives. Bliver de ikke det, risikerer du at hænge på sælgers gæld, selvom han eller hun har fået sine penge.

Denne faldgrube er den, der kan give størst økonomisk bagslag og dermed også den, der i givet fald bør motivere dig til at bruge en advokat til arbejdet.

Vil du vide mere om priser for skødeskrivning, så tag et kig på https://eboligadvokat.dk/skoede/.

 

Posted in: skøde