Jeg græd ved hendes begravelse

26 maj 2013 admin
image

Dengang da vi var nød til at stå helt for sådan en begravelse af min fader, har jeg ingen idé omkring hvorledes sådan noget skal planlægges. Jeg har aldrig nogensinde stået for en begravelse før i mit liv, vi vidste slet ikke hvad jeg skal gøre. Vi vidste at min far virkelig ville ønske, at blive begravet i den kirke, hvor han var blevet viet sammen med min mor. Vi skulle naturligvis gøre alt for at efterkomme hans drøm. Jeg kontaktede en bedemand på Frederiksberg, vi fortalte bedemanden omkring hele situationen. Denne rare bedemand fra Frederiksberg tilspurgte om hvorvidt vi ikke vil komme ud til hans bedemandsforretning, for at han og jeg kan tale mere om min fars begravelse.

Den bitte bedemandsforretning inde på Frederiksberg har en behagelig stemning. Det er slet ikke på nogen måde sådan som jeg regnede med at den ville være, jeg regnede med at stedet vil være et lille sted som havde en dunkel  stemning. Jeg bliver modtaget af bedemanden fra Frederiksberg, det er  en lav herre med sådan et rart smil. Da jeg kom ind i forretningen var der brochure om begravelse samt hvorledes man bedst kommer igennem et tab. Jeg mener faktisk ikke på nogen måde det er gået helt op for mig, at det er min fars begravelse som jeg er ved at arrangere. Det virkede som om at jeg er i sådan  en form for chok. Denne lille bedemand fra Frederiksberg rørte mig på min skulder, ”vil du mon sidde lidt ned?” tilspurgte  bedemanden . Den behagelig store sofa får mig til at slappe af, bedemandens nærværende øjne giver mig en fornemmelse af, at han er sympatisk. Først snakkede han simpelthen om alt andet end min fars begravelse, han spurgte lidt ind til min bil, hvor i landet jeg kom fra og andet som førte mine tanker lidt væk. Hans spørgsmål giver mig en slags ro i kroppen, bedemanden fra Frederiksberg er en rar herre.

Bedemanden tilspurgte om jeg har stået for en begravelse før, jeg svarede ”nej”. Jeg kan føle at tårerne trillede ned af mine to røde kinder, men jeg mærkede slet ikke noget som helst. Det virkede som om at jeg er helt tom for alle former for følelser, hvilket er en ubehagelig følelse i sig selv som jeg ikke på noget tidspunkt har prøvet før. Den rare bedemand fra Frederiksberg gav mig en lille serviet, jeg forsøgte at se om jeg kunne tørre mine tåre væk fra kinderne, men tårene blev ved med at trille ned. Jeg sad i sådan et par enkelte min. fordi jeg samlede mine tanker. “undertegnede har aldrig stået for en begravelse før i mit liv, det hele var rigtig bøvlet. Jeg aner slet ikke på nogen måde hvad det hele kræver” får jeg sagt med sådan en stille røst. Bedemanden fra Frederiksberg kiggede forstående på mig hvorefter han svarede “skønt jeg har holdt begravelser mange gange, så var det aldrig nogensinde morsomt. Men jeg hjælper jer meget gerne igennem den. Fortæl mig lidt omkring jeres  fader, hvordan var han?”. Hans ord beroligede mig, jeg er helt sikker på at jeg nok skal klare begravelsen så længe jeg fik hans hjælp. Bedemanden fra Frederiksberg tog sig faktisk af min fars begravelse, jeg behøvede slet ikke foretage specielt meget udover, at fortælle hvilke ting jeg ville have under begravelsen. Det er  en stor og dejlig lettelse for mig. Bedemanden fra Frederiksberg sørger sågar for, noget så fantasisk som at det ville blive selvsamme præst, der viede min mor samt dejlige far, der skulle tale ved min fars begravelse. Selvom at virelig aldrig nogensinde er morsomt at medvirke i sådan en begravelse, så blev det dog en flot formiddag, nøjagtigt som min fader ville have ønsket det hvis han selv kunne bestemme.

Flere Nyheder